Jeg læser efterhånden flere og flere forskellige overbevisninger omkring, hvad man må i forhold til tilmeldinger til nyhedsbreve – må man forhåndstilmelde, må man sætte flueben i tilmelding pr. default, og hvad må man egentligt sende til sine kunder?
I ovenstående er der flere dele, der skal tages stilling til:
– Må man sende nyhedsbreve?
– Hvad må man ved brugeroprettelsen ift. nyhedsbrevstilmelding?
– Hvad må man i købsprocessen ift. nyhedsbrevstilmelding?
– Må man sætte et flueben i boksen, så kunden aktivt skal gøre noget for ikke at modtage nyhedsbrevet?
Hjemlen for ovenstående er i hovedtræk Markedsføringslovens §6 – og derudover selvfølgelig ”sikkerhedsventilen” i Markedsføringslovens §1.
Må man sende nyhedsbreve?
Først og fremmest er det vigtigt at tage stilling til, om det overhovedet er lovligt at sende de nyhedsbreve, som vi alle – både kunder og forretningsdrivende – har gavn af hver dag?
Ifølge Markedsføringslovens §6, stk. 1 er det forbudt at udsende reklamer via elektronisk post. Det er dog tilladt i det omfang modtageren forudgående har anmodet om at modtage reklamerne.
Det er altså tilladt som sådan at sende nyhedsbreve, når bare modtageren selv har anmodet om at modtage det.
Hvad må man ved brugeroprettelsen ift. nyhedsbrevstilmelding?
I flere tilfælde har jeg set folk, der er af den opfattelse, at det er tilladt at hjælpe brugeren en smule på vej ved at sætte et lille flueben i feltet ”Jatak til nyhedsbreve”.
Uden at træde nogen over tæerne viser det dog tydeligt, at man ikke forudgående har sat sig ind i tingene – med risiko for at få en ganske stor bøde senere hen. Derfor vil jeg her gennemgå, HVAD du må – og ikke mindst hvorfor du må det.
Indledningsvist skal det siges, at overtræder du reglerne for udsendelse af e-mail – og tolkes det som spam – vil du kunne modtage en bøde på 10.000 kr. (heri har du betalt ”gratis” 100 spammails) og 100 kr. pr. e-mail, du har sendt derudover. Det er Forbrugerombudsmanden (personificeret i Henrik Øe), der varetager tilsynet med spam. Selve klageprocessen over spam er usædvanligt nem at overskue – modtager man noget, man mener er spam, skal man blot videresende mailen til hhv. [email protected] for danske mails og [email protected] for internationale mails. Det var en lille public-service til de, der kunne være udsat for folk, der ikke helt har forstået det, jeg gennemgår nedenfor.
Som den skarpe læser vil have set, har jeg allerede antydet, hvor det er, man bør kigge, hvis man vil have svaret – nemlig ved de i det foregående fremhævede ord forudgående og anmodet. Det er altså vigtigt, at dine brugere forudgående aktivt har anmodet om at modtage nyhedsbrevet, før du sender det ud. Det er forbrugerombudsmandens helt klare overbevisning, at man aktivt skal tilvælge at modtage det, hvorfor det altså ikke er nok at du sætter fluebenet for brugerne – brugeren skal selv gøre det!
Undtagelsen i forhold til købsprocessen
Der er dog en undtagelse til ovenstående. Denne finder du i Markedsføringslovens §6, stk. 2. Reglen foreskriver, at du gerne må sende kunden uanmodet markedsføring, når det vedrører produkter, der i det væsentlige minder om produkter, kunden tidligere har købt.
Problemet, der nok afholder mange fra at gøre dette, er, at man har svært ved at afgrænse, hvornår produkter minder tilstrækkeligt om et tidligere købt produkt til, at den er dækket af reglen i §6, stk. 2. Således er skoleeksemplet, at har man tidligere købt tøj hos virksomheden, må denne gerne sende reklamer vedr. tøj – men fx ikke sko og nok heller ikke accessories.
Må man præ-checke boksen til nyhedsbrevstilmelding?
For at besvare spørgsmålet kort – NEJ, det må man ikke. Som det er nævnt oven for, skal kunden aktivt tilvælge at modtage reklamer, jf. Markedsføringslovens §6, stk. 1.
Derudover er det Forbrugerombudsmandens opgave at føre tilsyn med, at reglerne overholdes – og udstede bøder såfremt de ikke overholdes. Derfor er det ligeledes relevant på at se på Forbrugerombudsmandens syn på sagen. Han er af den overbevisning, at kunden skal tilvælge og ikke fravælge at modtage fx nyhedsbreve, hvorfor man nok bør vælge ikke at sætte et flueben i feltet – men lade brugeren om frit at vælge, om han ønsker at modtage tilbud mv.
Du kan læse pkt. 10 i Forbrugerombudsmandens vejledning om spam her, hvor det klart beskrives, at kunden selv aktivt skal sætte fluebenet i checkboxen.
Afslutning
Det betyder altså, at har du opbygget din e-mail-database ved hjælp af de pre-checkede checkboxe, så er din e-mail-database i bund og grund ubrugelig, og du vil – hvis en af dine læsere vælger at anmelde det til forbrugerombudsmanden modtage en bøde på 10.000 kr.
Hvad gør jeg, hvis min database er opbygget på en ulovlig måde?
Har du opbygget din e-mail-database på en ifølge forbrugerombudsmanden og markedsføringsloven ulovlig måde, bør du kigge på at få den gjort lovligt.
Først og fremmest bør du glemme dine nyhedsbrevstilmeldinger – jeg anbefaler, at du fx starter en helt ny liste til nedenstående. Selvfølgelig bør du gemme din nuværende liste, så du kan tjekke, hvor mange % af dine brugere, du formår at koble på din nye liste. Det bliver jo netop først ulovligt på det tidspunkt, hvor brugeren modtager noget fra dig.
Dernæst foreslår jeg, at du beder alle dine brugere om at tage stilling på ny ved næste login – præsentér dem for checkboxen igen, og lad dem tage stilling til nyhedsbrevstilmeldingen på ny. På den måde får du opbygget en lovlig database af brugernes e-mails.
Bemærk: Jeg vil ikke opfordre dig til at sende en ny mail ud til den ”ulovlige” liste, da det jo vil være endnu et brud, der i værste fald kan koste dig en bøde.